Jeppe Aakjær
– foredrag om Jeppe Aakjærs sange, novellesamlingen Vadmelsfolk og selvbiografierne
I løbet af dette foredrag fortælles om Jeppe Aakjær, og der synges nogle af hans sange.
Publikum er med på fællessangene. Der fortælles også om nogle af de komponister, der
har lavet melodier til Jeppe Aakjærs digte. På programmet er fx Stille, hjerte, sol går ned,
Den gule lupin, Pigen på diget, Jens Vejmand og Anna var i Anders kær. Der gennemgås
også udvalgte sange, der er skrevet på jysk dialekt.
Vadmelsfolk består af fortællinger, der er udgivet i 1900. Gården og husmandsstedet er
universets centrum. Der er fornærede bønder, gæve bondekoner, segnefærdige hyrde-
drenge og unge piger, der må gifte sig med gamle, grimme mænd. Det er jysk, når det
er bedst.
Hvem var han egentlig, denne jyske fortæller, samfundsdebattør og digter? Og hvilken
politisk betydning fik hans værker? Og hvad forbandt Jeppe Aakjær og Carl Nielsen?

Jeppe Aakjær og Gustav Wied – digte og noveller
– et musikalsk foredrag
Publikum er med på fællessang. Der suppleres med årstidens sange.
I løbet af dette foredrag fortælles om Jeppe Aakjær, og der synges nogle af hans sange.
Der fortælles også om nogle af de komponister, der har sat sangene i musik – bl.a. Carl
Nielsen, der har komponeret melodien til Jens Vejmand.
Der synges Stille, hjerte, sol går ned, som oprindelig er skrevet til en fest i Tivoli, Den
gule lupin (en vise om, hvad ungdommeligt letsind kan føre til), Pigen på diget til en gæ-
lisk melodi (om en bondepiges drøm om kærlighed og ægteskab), Hedevandring, Lysglimt
på min rude, Jens Vejmand, Anna var i Anders kær, og der gennemgås udvalgte sange,
der er skrevet på dialekt. Mellem sangene fortælles om noveller som Da hyrdedrengen
skulle i skoven, Jens Tanderup og Dortes kat.
Foredragsholderen sammenligner Jeppe Aakjær med Gustav Wied, der også har skrevet
en række realistiske noveller om skæve eksistenser. Gustav Wied huskes i dag mest for
romanen Livsens Ondskab. Der fortælles også om Gustav Wieds erindringsroman Digt og
virkelighed.

Hvem har malet himlen blå
– foredrag om Halfdan Rasmussens liv og digtning
Halfdan har skrevet mange digte for børn; men han har også skrevet filosofiske digte for
voksne, hvori han lufter sine tanker om alt mellem himmel og jord. Digtene virker til tider
pjankede; men skraber man lidt i overfladen, afsløres dybe bibetydninger og spidsfindighe-
der, der kan diskuteres i det uendelige.
I løbet af dette foredrag kommer publikum rundt om hele Halfdans personlighed. Han var
et meget privat menneske, der ikke uden videre gav offentligheden og medierne adgang
til privatlivet. Hans selvbiografi (som de færreste har læst!) giver dog et godt billede af
digterens baggrund.
Halfdan Rasmussen er kendt for at være en erotisk digter og en mand, der satte stor pris
på kvinders selskab i al almindelighed. Han giftede sig først med en digter, men forelskede
sig senere i Benny Andersens kone. Hvad dette kom til at betyde for hans kunstneriske pro-
duktion, fortælles om i løbet af foredraget. Der fortælles også om Halfdans forhold til Tove
Ditlevsen samt om hans sidste år og digte. Hvad har Halfdan Rasmussen at sige os i dag?
Foredragsholderen synger nogle af Halfdans sange og akkompagnerer på guitar og lut.
Publikum er med på fællessang.

Benny Andersen: Livet er altid noget andet end det, man tror
Jeg finder sjældent hvad jeg søger, men noget andet, som viser sig at være mere spæn-
dende – hvis man har øje for det, siger Benny Andersen.
Foredrag om Benny Andersens liv og digtning. Foredragsholderen fortæller, synger og laver
fællessang.
Hvem er Benny Andersen egentlig? Hvad har han at sige os i dag?

Tove Ditlevsens liv og bøger
Tove Ditlevsen mente selv, at hun var født med en slags sivebrønd og septiktank indvendigt.
Aldrig så snart havde hun fået den ene til at fungere, før helvede brød løs i den anden. I lø-
bet af dette foredrag fortælles om Tove Ditlevsens kaotiske liv. Hun voksede op på Vesterbro
i et fattigt arbejderkvarter og havde fra barnsben en ambition om at blive en berømt forfatter.
Hun nåede at skrive talrige noveller, romaner, selvbiografier, essays, digte, artikler og høre-
spil, inden hun døde for egen hånd i 1976.
Foredragsholderen fortæller om sammenhæng mellem liv og digtning i Tove Ditlevsens uni-
vers, og der synges nogle af de sange, hun har skrevet teksterne til.

Agnes Henningsen – foredrag om Poul Henningsens mor
I løbet af dette foredrag fortælles om Agnes Henningsens liv og store selvbiografi på 8 bind.
”En stor spraglet fugl i en fortryllet skov, en papegøje, en dejlig blå og grøn papegøje midt
inde i en rosenrød skov, hvor glade gal lyder ud derfra, hele skoven galer af glæde, og det
er eventyret om Agnes Henningsen.” (Johannes V. Jensen)
Agnes Henningsen levede fra 1868 til 1962 og huskes i dag særligt for sin store selvbiografi.
Hun er også gået over i historien, fordi hun er mor til Poul Henningsen (multikunstneren med
revysangene og lamperne). I løbet af sit lange liv kæmpede Agnes Henningsen for at fremme
sin ret til at eksperimentere med sit eget liv – hun skulle sikres retten til et erotisk frit liv og
til at udfolde sig karrieremæssigt og kunstnerisk. Hun praktiserede det åbne ægteskab, længe
før det blev moderne – og betalte prisen. Agnes Henningsen var tæt på sin tids store digtere
som fx Gustav Wied, Georg Brandes, Herman Bang, Johannes V. Jensen og Holger Drachmann.
Disse store personligheder beundrede hun højt, og hun vandt deres fortrolighed. I Selvbiogra-
fien fortæller hun levende om, hvordan de store mænd hver især påvirkede hendes liv og for-
fatterskab.

Gamle danske sange og viser
Der er tale om et arrangement med gamle danske sange med tekster af fx H.C. Andersen,
Jeppe Aakjær, Chr. Winther, Piet Hein, St.St. Blicher, Kaj Munk, Adam Oehlenschläger, Half-
dan Rasmussen, Benny Andersen og andre store digtere. Foredragsholderen plejer at blande
med nogle meget muntre sange, så der bliver lidt for enhver smag. Der kan krydres med film-
og revyviser.

Drømte mig en drøm i nat – rejse på sangens vinger
Smukke danske sange fra alle tider – både kendte og mindre kendte. Et arrangement, der
kan tilpasses årstiden.
I løbet af dette musikalske arrangement skal vi følge den danske sang op igennem tiderne.
Der fortælles, synges og spilles lut og guitar – publikum er med på fællessang. Foredragshol-
deren starter med den ældste vise, vi kender: Drømte mig en drøm i nat. Herefter synges
nogle kærlighedssange af Thomas Kingo. Fra guldalderen synges sange af bl.a. Chr. Winther,
Steen Steensen Blicher, Ingemann, Grundtvig og Adam Oehlenschläger. Af H.C. Andersen
synges både kendte og mindre kendte sange, fx Snedronningen, Tåren, Studenten og to
salmer.
Herefter kommer der en afdeling med sange af Jeppe Aakjær, og der fortælles også om Carl
Nielsens smukke selvbiografi. (Carl Nielsen har komponeret melodien til Jens Vejmand.)
Tove Ditlevsen, Frank Jæger, Benny Andersen, Halfdan Rasmussen og andre har skrevet tek-
sterne til de nyere sange.
Dette arrangement er egnet til et publikum, der gerne vil vide lidt om de historier, der knytter
sig til sangene og melodierne. I nogle tilfælde fortælles også om komponisterne. Der er tale
om små introduktioner, der tjener som en slags appetitvækker.

Advents- og julesange og gamle danske vintersange
I løbet af dette musikalske foredrag hører deltagerne om både kendte og mindre kendte vinter-
og julesange.
Der synges fx Sneen dækker mark og mose af Chr. Winther, Snedronningen af H.C. Andersen,
Jens Vejmand og Spurven sidder stum bag kvist af Jeppe Aakjær, Nordenstormen gyser om
bondemandens hus af Harald Bergstedt, Lange vinter af Frank Jæger, Der er ingenting i verden
så stille som sne af Helge Rode og Her vil ties, her vil bies af Brorson.
Der gemmer sig ofte en spændende historie bag de smukke danske advents- og julesalmer.
Om Julen har englelyd fortælles fx om, at den oprindelige gamle salme var en blanding af latin
og dansk. Dette blandingssprog kunne man ikke bruge i protestantisk tid, hvorfor Grundtvig
fordanskede teksten, hvilket han brugte syv år på. Glade jul er en gendigtning af Stille Nacht.
Da salmen skulle uropføres, var kirkens orgel i stykker; så man valgte at synge salmen til gui-
tarakkompagnement.
Når foredragsholderen synger O, du dejlige grønne træ, fortæller hun om Ludolf Nielsen, der
lavede melodien til den smukke tekst. Han er gået i glemmebogen i dag, til trods for at han
både har skrevet symfonier, korsange, operaer, balletter og strygekvartetter. Om Barn Jesus
i en krybbe lå er der at fortælle, at teksten oprindelig er et lille fragment af et større digt, H.C.
Andersen skrev med henblik på at smigre Kong Frederik VI (han ville opnå at få et legat, så
han kunne komme ud på en dannelsesrejse). Flere store komponister har skrevet melodier til
digtet – bl.a. Robert Schumann.
Dette program indeholder også en lille buket verdslige jule- og adventssange, bl.a. Højt fra
træets grønne top, Der står et hus i nisseland, Nu er det jul igen, Velkommen grønne advents-
krans, Peters jul, Sikken voldsom trængsel og alarm. Der synges også udvalgte julesange på
latin, engelsk og fransk.

Romantik og store følelser
– musikalsk causeri om danske og franske romantiske sange
Den danske sangskat byder på mange smukke romantiske oplevelser. Nogle af sangene er
kendte; men andre er desværre gået i glemmebogen. En del af sangene er gamle folkesange,
andre er fra guldalderen, andre igen fra gamle film og revyer.
I løbet at arrangementet fortælles om smukke kærlighedssange, inden de synges. Publikum
er med på fællessang. Der flettes franske kærlighedssange ind i programmet – bl.a. hymne til
kærligheden af Edith Piaf. De fleste af de andre franske sange, der præsenteres, er gamle fran-
ske folkesange. Det hele oversættes. Sangene er smukke og iørefaldende. Der bliver også plads
til nogle enkelte italienske folkesange og nogle evergreens på engelsk. Publikum synger med på
Funiculì funiculà, der er oversat til dansk. Nyd de smukke romantiske sange, og få inspiration til
at opdage den franske sangskat. Der kommer også smagsprøver på klassiske romantiske sange
med melodier af Debussy, Fauré og Satie. Alle sangene oversættes til dansk.

Dekameron af Boccaccio
– et foredrag om gamle italienske fortællinger
Boccaccio (1313-1375) er den yngste af de tre store italienske forfattere fra 1300-tallet – Dan-
te og Petrarca er de to andre. I Dekameron, der består af 100 fantastiske noveller, fortæller
Boccaccio alt om dyder og laster, kærlighed og utæmmet begær. Ofte gør han grin med kirkens
folk. Hvorfor egentlig? Fælles for novellerne er, at den kloge narrer den mindre kloge. Alle sam-
fundsklasser beskrives i Dekameron. Der dukker konger og vagabonder op. Elskovssyge bonde-
koner, villige ungersvende og utro hustruer. Der er også fromme fortællinger, fx den om tålmo-
dige Griselda, der udholder sin sadistiske ægtemands pinsler uden at klage. Og så er der den
om manden, som slipper af sted med at være sammen med en anden mands kone under et pæ-
retræ, selv om ægtemanden selv sidder oppe i træet og ser på dem. Den opfindsomme skurk
har nemlig fået overbevist ægtemanden om, at pæretræet er fortryllet, og at man derfor ser
syner, når man sidder oppe i det. Foredraget er for alle, der gerne vil more sig, og som vil lære
om, hvad fx pesten kom til at betyde for samfundsudviklingen i Europa i middelalderen. Hvem
er Boccaccio, og hvorfor er han stadig aktuel – også for os i Danmark?
Man behøver ikke have særlige forudsætninger for at få udbytte af foredraget. Der synges også
italienske sange, og publikum synger med på et par enkelte fællessange.
Foredragsholderen inddrager Den guddommelige Komedie af Dante, som danner baggrund for
Boccaccios værker. Hvem var Dante, og hvorfor fik Den guddommelige Komedie så stor betyd-
ning for middelaldermenneskets verdensopfattelse? Og for dets forhold til Gud og frelsen?

Stjernenat og måneskin: Musikalsk foredrag om smukke, franske sange
– sange af komponisterne Debussy, Fauré, Chausson og Satie og store, franske poeter krydret
med franske folkesange
Mange danskere forbinder først og fremmest den franske sangskat med populære sangere som
Edith Piaf, Charles Aznavour, Charles Trenet, Yves Montand,Jacques Brel og Mireille Mathieu.
De færreste kender de smukke klassiske sange, der er komponeret af Debussy, Fauré, Chaus-
son og Satie. I Danmark er de mest kendt for deres klaver- og orkestermusik. Deres sange hø-
rer man sjældent – måske slet og ret fordi de fleste danskere ikke forstår teksterne. Opdag en
guldgrube af gribende kompositioner og tekster indsunget af nogle af verdens førende opera-
sangere.
Foredragsholderen fortæller om komponisterne og om de store forfattere, der har skrevet dig-
tene. Der er eksempler på romantiske sange om den smukke natur, roserne fra Isfahan i Iran,
måneskin, krig, stjernenætter, død, den store kærlighed, afsked og havet. Nogle af melodierne
kan forekomme fremmedartede og aparte – dem skal man høre nogle gange, før man får dem
ind under huden. Særligt Saties sange virker gådefulde, hvis man ikke forstår teksterne. Der er
fx den om bronzestatuen af en frø, der gerne vil være levende, så den kan æde insekterne, der
kilder dens gane om aftenen, når der er bal i byen.
I får teksterne oversat, så I kan nyde det underfundige samspil mellem digt og musik. Der syn-
ges folkesange ind imellem de klassiske, og foredragsholderen akkompagnerer sig selv på sin
gamle guitarlut.

 
Tilbage til foredragsholderne