Fra et langt liv som landsbypræst – fra Fyn over København til Lolland
Svend Aage Nielsen
Fra en opvækst på en gård på Fyn med en mor som vestjyde og en far som fynbo førte det over soldatertjeneste i Odense og Itzehoe til det teologiske studium i København. Det førte til ægteskab med en københavner i 1966. Derfra gik turen til Toreby sogn på Lolland. Her blev det til 42 år som sognepræst fra 1966-2008. Fra dagligdag i sognet til mærkesager, der førte til engagementer som global landsbypræst.

Kaj Munk krydsede mit spor – til et liv i medspil og modspil
Svend Aage Nielsen
Fra at læse ”Ordet” på Odense Katedralskole og til at bo på Kaj Munks værelse på Regensen. Derfra til Toreby sogn på Østlolland, hvor Kaj Munk boede, da han gik på Nykøbing F. Katedralskole. Det førte til sommerhuskøb i Vedersø Klit midt i 1980’erne foranlediget af Kaj Munk-studier. Det førte til venskab med Lise Munk og hendes familie og til et forfatterskab om Kaj Munk og meget mere.

Fra John F. Kennedys til Robert F. Kennedys ideer
Svend Aage Nielsen
Fællesskabet med John F. Kennedy begyndte den 20. januar 1961, hvor jeg som 22-årig ensom student fra provinsen sad og lyttede til hans indsættelsestale som præsident på mit værelse på Vesterbro i København. Chokket og sorgen ved drabet på ham den 22. november 1963 førte til, at jeg som ung præst holdt mindegudstjeneste over ham på hans 50 års fødselsdag den 29. maj 1967. Efter den stiftede jeg Kennedy Selskabet og skrev bogen ”John F. Kennedys Livssyn”. Læs mere på www.kennedysociety.dk

Liv med Kennedy i tre generationer og møder med Kennedy-søskende
Svend Aage Nielsen
Inspirationen fra John F. Kennedy førte til brevveksling med flere medlemmer af hans familie. – hans hustru, Jacqueline, og hans søskende, Robert, Eunice og Edward. Tillige er indsatsen værdsat af hans mor, Rose Kennedy, og af de nævnte søskende. Edward M. Kennedy og søsteren Jean Kennedy har jeg mødt i Danmark. Senest er indsatsen anerkendt af Joseph P. Kennedy II, ældste søn af Ethel og Robert F. Kennedy. Læs mere på www.kennedysociety.dk

Fra møder med dronningen til møder med Desmond Tutu – og andre modige prismodtagere
Svend Aage Nielsen
Ideen til ”Mænd af Mod prisen” fra 1977 har ført til tildeling af prisen årligt fra 1980 – til mere end 30 prismodtagere, heriblandt Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, Willy Brandt, Johannes Paul II, Karl Otto Meyer, Perez de Cuellar, Václav Havel, Nelson Mandela, Aung San Suu Kyi, Kofi Annan, Sergei Kovaljov, Dalai Lama og Desmond Tutu. Fortællinger om møder med disse og flere andre. Læs mere på www.kennedysociety.dk

Mærkesager i og imod kirken
Svend Aage Nielsen
Har siden 1988 talt for skyldig værdsættelse af den ortodokse kirke, den såkaldte Østkirke. Har desuden skrevet om kirkens skyld i forholdet til jøderne og givet oplæg til et bekendelsesskrift om forholdet mellem kristne og jøder. Er fortolker af de vidtspændende symboler og tegn i vore gamle kirker og har skrevet ”Om Toreby Kirke” (1992) og ”Jungshoved Kirke i kirkehistorisk belysning” (2010). Læs mere på www.svendaagenielsen.dk

 

Tilbage til foredrags-oversigt