Barabbas eller Jesus – Barabbas og Sahak, de to fanger
Den svenske forfatter Pär Lagerkvist har i sin bog Barabbas skrevet en skildring om to slaver, som arbejder under samme slaveforhold, og som er lænket sammen dag og nat. Den ene er Barabbas, og den anden er slaven Sahak, som er kristen, og som bærer et navneskilt, hvor der står Kristus Jesus. Dette fører til mange samtaler – og et godt forhold til hinanden.
Vi oplever deres fælles kampe, og hvor de kommer i forhør, og hvor de kan få bedre forhold og et bedre arbejde, hvis de nægter deres tro på denne Kristus, som de går med på deres hals.
Senere bliver Barabbas løsladt, og de må skilles. Barabbas bliver løsladt, som mængden kræver, i stedet for Kristus. Vi følger Barabbas under dette forløb, hvor han er underlig til mode, da Kristus bliver korsfæstet. Senere føres Barabbas i lænker til samme sted som sin ven og led den samme død.
En levende og spændende skildring, og historien om påskens budskab til os alle.
Billy Graham og hans bog På vej hjem
Billy Graham beretter om det at finde sig til rette med sin alderdom. Han fortæller om sit lange liv og kald som evangelist, sine rejser rundtomkring i den store verden samt sin tilgang som en af de største evangelister i vort århundrede til at have været åndelig rådgiver for og ven med op til flere præsidenter i Amerika.
Billy Graham fortæller så levende og rammende om, hvordan han nu i en sen alder mærker det at miste og ikke mere kan bevæge sig så frit samt det at give afkald på hele sit tidligere virke, og endelig om det at være på plejehjem, hvor han knap nok kan gå.
Billy Graham fortæller, hvor vigtigt det er at få gjort op med mange ting og få et godt eftermæle og slutte med en stærk tro på sin frelser PÅ VEJ HJEM.
Gadespejlet af Poul Borchsenius
Den utrættelige emeritus og forfatter har været en selvskreven morgenprædikant i radioen, bl.a. Ved dagens begyndelse, som nogen nok kan huske. God at lytte til. Bibelstærk. Citatstærk. Han kunne få ord til at yngle, sprogligt og tankemæssigt, meget belæst og med en stor viden og erfaring.
Poul Borchsenius skrev bogen Gadespejlet, og heri kommer der mange refleksioner frem, som opvækker mange minder/historier; ja, den er stærk og nærværende for den aktive læser og lytter.
Hvem var denne filosof Sokrates?
Sokrates var gift og havde to børn. Ofte glemte han konen, som efter den tids skik ikke var at regne og spilde tiden på; til tider kaldte han hende en skralde. Sokrates var af fattig herkomst – faderen var stenhugger, og moderen jordemoder.
Sokrates led af dårlig hygiejne, var lurvet og usoigneret – havde aldrig penge og havde aldrig været uden for sit lands grænse.
Sokrates gjorde ofte sig selv til grin med sin egen grimhed – han bad ofte om at komme med i skønhedskonkurrencer, et paradoks. I Sokrates’ tilfælde var han dog meget livsglad og en glad person; selvhævdende og sikkerheden selv var han, specielt når han gik ind i samfundsdebatter med folket omkring politiske holdninger – ikke mindst om opdragelse og dens lære og ligeledes omkring den politiske styreform, som bl.a. førte til hans egen retssag og død.
Kan en debat og oplysning omkring personen Sokrates, hans tanker, udfald/opråb til samfundet få en betydning i vores tid – og give mening om hans politiske og pædagogiske holdninger og styreformer? Spurgt på en anden måde: Hvad har Sokrates at sige os i dag?
Jehovas Vidners organisation og dens skjulte kendsgerninger
Et utroligt spændende foredrag/dialog mellem Poul Dal og Thorkil Andersen.
Poul Dal har været ret aktiv i bevægelsen i mere end 30 år, heraf 10 år som ældste i en Viborg-menighed og senere udstødt af Jehovas Vidner for frafald. Poul Dal vil komme med oplevelser om livet på godt og ondt, som det foregår i denne bevægelse i Danmark og på verdensplan.
Når Poul Dal har fortalt om sin tid i organisationen og bruddet med den og de konsekvenser, det havde på livet bagefter, vil der være en åben debat/pingpong omkring foredraget.
Kæmper vi nok i tiden for (folke)kirken? – Er tiden moden til en ny reformationsmodel?
Bløder kirkerne? Stærke strømninger og politiske holdninger i samfundet synes at varsle nye tider, måske både i kirken og det globale samfund. Vi må standse op og spørge hinanden, om vores kirke og dens forkyndelse har mere at sige os i vores moderne samfund som menighed. Måske har vores fælles kirke mistet sine hyrder, og måske er kirken ved at falde over sine egne dogmer og nedslidte traditioner? Måske et lille suk/ramaskrig.
Ja, man kan godt indimellem undre sig og spørge: hvorfor alle disse opbrud og nydannelser af forskellig art kirkemæssigt? Har kirken mistet sit greb omkring evangeliet blot for at tilfredsstille alles behov som et serviceorgan søndag efter søndag?
Vi siger ”Kirken skal ikke dømme, men den SKAL bedømme”. Kirken skal fastholdes som en stærk forkyndende kirke. Kirken skal ikke være en ”organisation” – men en levende ”organisme”.
Jeg tror personligt, at skal kirken undgå reformation, så er det ret afgørende og af stor betydning, at præster/evangelister forkynder det, som kirken nu engang er sat til – at forkynde det sande evangelium. Ellers tror jeg, at kirken er i sit livs efterår.
Kirken står midt i en global blødende verden, der er så gudsforladt som aldrig før.
Så: Skal kirken og menighederne tage et nyt opgør? Skal kirken fortsat lukke øjnene og pippe med? Står kirken over for et opgør: stats- eller frikirke?
Mother Teresa forlader sit Loreto-kloster
Mother Teresa blev kaldt kærlighedens missionær. Hun udtalte engang: ”Mit liv er overgivet til Kristus – for ham ånder jeg, for ham ser jeg.” Ligeledes har hun udtalt: ”Jeg kan ikke holde ud, når folk kalder mig en socialarbejder. Havde jeg været det, var jeg stoppet for meget længe siden.”
Det lå i hendes magt og kald at hjælpe netop disse mennesker, der var forladt og lå på gaden, og som ofte døde på gaden. Mother Teresa levede ellers trygt og godt på sit Loreto-kloster – men når kaldet fra Gud var, at hun skulle udfylde en bestemt plads i livet, måtte hun af sted – det, som hun senere kaldte ”sin lille vej”. Året 1947 blev vendepunktet for Mother Teresas liv. Hun bevægede sig nu til Calcuttas fattige slumkvarter, hvor hun udførte og udlevede sit kald blandt døende og glemte mennesker.
Mother Teresas søstre kaldte hende for ”den enkle vej”. Det var bare ikke så enkelt at efterleve for hende – men hun gjorde det. Kan vi overføre hendes kald og omsorg til vores næste i dag?
Paulus – har han noget at sige os i dag?
Foredraget tager udgangspunkt i Paulus’ breve til menigheden i Korinth.
Drama om Paulus fra Tarsus
Dramaet på scenen er opdelt i en illustration i form af motiver i fire akter. Der lægges op til et abstrakt og spændende drama omkring Paulus fra Tarsus, en af datidens klassikere.
Stykket opføres, så man fornemmer forfølgelse og mord på de kristne, som Paulus lovede rådet at føre til dom og henrettelse i Rom, og giver et lille indblik i den tid.
Ved opførelsen er der tre medvirkende.
Varighed: ca. 1 time + pause.
Vores ansvar som rollemodeller i samfund og menighed
Der tages udgangspunkt i Per Stig Møllers bog “Munk”.
