Thorkil Sohn - head 2

 

Thorkil Sohn 3

 

C.S. Lewis
C.S. Lewis (1898-1963) kaldes også “Ateisternes Apostel”, fordi han som ung ateist syntes, at forstanden stod i vejen for kristendommen. Derfor blev han, da han endelig blev kristen, den perfekte forfatter for alle ateister og tvivlere. Han deltog i 1. verdenskrig som soldat i den engelske hær og blev under 2. verdenskrig en af de mest aflyttede talere i BBC. Hans bøger om kristendom er solgt i millionvis i den engelsktalende verden. Mange af dem findes på dansk. Og desuden er han kendt som forfatter af Narnia-børnebøgerne, der er solgt i over 100 mio. eksemplarer. Foredraget handler om Lewis selv i korte træk, men hovedsagelig om hans forklaring om og forsvar for kristendommen.

Den store krig
Foredraget handler om 1. verdenskrig eller den store krig/verdenskrigen, som den blev kaldt dengang. Man vidste jo ikke, at der kom en nummer 2 – selv om afslut-ningen og den efterfølgende fredsaftale faktisk lagde grunden til den næste.
Og selv om det er længe siden, så var krigen i høj grad bestemmende for, hvordan verden og verdenskortet ser ud i dag.
I foredraget vil vi også komme ind på Danmarks stilling under 1. verdenskrig og de danske sønderjyders situation under tysk herredømme.

Jeppe Aakjær – digter og samfundsrevser
Jeppe Aakjær spillede en stor rolle i sin samtid som deltager i debatten om ikke mindst sociale forhold sideløbende med, at han skrev sange og digte. Det er hans virke som digter, der har overlevet. I foredraget kigger vi på begge sider af Aakjærs virke.
Der skal gerne være en pianist og/eller forsanger samt højskolesangbøger til rådighed. Det kan eventuelt aftales forud, hvilke 4-5 sange der skal synges.

Martin Luther og reformationen set med nutidige briller
En kort opdatering af de historiske begivenheder og reformationens virkningshistorie indtil i dag. Herefter fokuseres på, hvilke fremtidsperspektiver der er i enten at genbesinde sig på evangelisk-luthersk kristendom eller omvendt at afskrive det.

Søren Kierkegaard, så enhver kan følge med
Vores verdenskendte filosof betragtes af mange som verdensfjern og uforståelig. Men hans kernebudskab er ganske letfatteligt og i grunden helt enfoldigt. Søren Kierkegaard vil såmænd bare have os til at tage troens spring ud på 70.000 favne vand.

Hvad vil det sige at være grundtvigsk i dag?
Grundtvig og det grundtvigske syn på folk, samfund, skole og religion har præget Danmark og det danske folk helt ind til benet. Næsten alle bevægelser og partierne lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti forholder sig til det grundtvigske. Hvad er kernen i budskabet? Og hvordan og hvorfor tolkes det forskelligt? Og hvad betyder det i dag? Enkelte centrale sange og salmer af Grundtvig kan indgå som fællessang.

Efterskoleforstander i 30 år
Foredraget handler i virkeligheden ikke primært om mig selv og mit liv som efterskolefor-stander – men mere om den nye Danmarkshistorie og udvikling i politik, kultur og religion – set fra et hjørne i Vestjylland.

Lærer Urop (af Jakob Knudsen)
Dramatiske begivenheder i et lille, jysk samfund, som skildres gennem Jakob Knudsens briller, tvinger os til at tage stilling til spørgsmål om skyld, ansvar, selvtægt og straf, skole og op-dragelse, kristendom og kirke. Selv om romanen foregår i en anden tid, så er problemstillin-gerne forbløffende højaktuelle.

I Danmark er jeg født – om det nationale
At være national betragtes af mange i dag som udtryk for snæversyn og intolerance. Og nationalstaterne skaber krig og ufred. Derimod er den grænseløse og globaliserede verden, hvor alle religioner og kulturer beriger hinanden, vejen til fred og lykke. Mit synspunkt er, at det forholder sig omtrent omvendt – og det underbygger jeg i foredraget.

Hvordan formidle kristendom til nutiden?
Da troen efter luthersk opfattelse er en gave, som kun Helligånden kan skabe, kan man mene, at vi mennesker og kirken ikke har noget ansvar for at formidle kristendom. Intet kan være mere forkert – for selv om vi mennesker ikke kan skabe tro, så skal kristendommen forkyndes, så det forstås. Troen kommer af det, der høres, som Paulus siger. Men hvordan gøres det?

Henry George
”Mænd som Henry George er desværre sjældne. Man kan ikke forestille sig en mere smuk kombination af intellektuel kunnen, kunstnerisk form og brændende kærlighed til retfær-digheden,” siger Albert Einstein. Foredraget beretter om hans liv og hans tanker om, hvordan nød og elendighed lindres.

Tilbage til foredragsholderne