Birgitte Hansen

Den nye højskolesangbog
I efteråret 2020 udkom en ny udgave af højskolesangbogen.19. udgave. Den var ventet med spænding: Hvilke gamle sange er gledet ud, og hvilke nye sange er kommet med?                             Højskolesangbogen er et stykke kulturhistorie. Vi har i danmarkshistorien oplevet store omvæltninger i højskolesangbogens 125-årige historie. Højskolesangene skærper vores opmærksomhed omkring disse begivenheder. Vi vil sammen synge mange af de sange, som vi kender og elsker, og lære nogle af de nye sange, som vi sikkert hurtigt kommer til at holde af.
Nogle af de nye sange har allerede fået os til at spærre øjnene op: “Fortabt er jeg stadig” af Stine Pilgaard og Katrine Muff Enevoldsen og “Lyse nætter” af Alberte Winding og EskeBentzon.

Programmet varer ca. 2 x 45 min. gerne med en kaffepause i midten.
Vi skal bruge højskolesangbøger + et klaver. Jeg spiller selv til fællessangen.

Fra Grundtvig til Kim Larsen
Kom med på en musikalsk tidsrejse med sange fra Grundtvig til Kim Larsen. Vi har en stærk tradition for fællessang i Danmark. Danske digtere og komponister har beriget os med sange, som vi holder af, og som vi finder i højskolesangbogen. De genfortæller danmarkshistorien på en poetisk måde, de minder os om glæden ved årstidernes skiften, og de vækker store og varme følelser til live. Hvad var julen uden julesange, – og hvad var en landskamp uden nationalsangen? ”Fra Grundtvig til Kim Larsen” er en musikalsk tidsrejse med sange og fortællinger op gennem tiden fra midten af 1800-tallet til i dag. Til mange af sangene knytter der sig spændende fortællinger, anekdoter eller markante begivenheder i danmarkshistorien.

Programmet varer ca. 2 x 45 min. gerne med en kaffepause i midten.
Vi skal bruge højskolesangbøger + et klaver. Jeg spiller selv til fællessangen.

Grundtvigs livshistorie i ord og toner
I Grundtvigs tid (1783-1872) skete der store omvæltninger i Danmark og i Europa.
Grundtvig har om nogen sat sit præg på både kirke og skole med de velmenende ord om at “oplive og oplyse”. Han har rigtig mange salmer og sange med i højskolesangbogen – tænk blot på “Den signede dag med fryd vi ser”, “Velkommen i den grønne lund”, “Er lyset for de lærde blot” og “Folkeligt skal alt nu være”. Vi følger ham igennem et langt begivenhedsrigt liv og synger nogle af de sange, vi finder i højskolesangbogen.
Programmet handler IKKE om Grundtvig som præst, men om Grundtvig som skolemand, samfundstænker og ægtemand.

Programmet varer ca. 2 x 45 min. gerne med en kaffepause i midten.
Vi skal bruge højskolesangbøger + et klaver. Jeg spiller selv til fællessangen.

Grænselandets sange
Mange digtere har beskrevet Sønderjyllands historie og givet os et poetisk indblik i en helt særlig egn i Danmark. Naturen, mentaliteten og historien optager os. Vi har i højskolesangbogen sange som ”Det er så køhnt, det er så dejle”, ”Danskerne findes i mange modeller” og ”Det haver så nyligen regnet”.
I 2020 kunne vi markere 100-året for genforeningen, og vore blikke rettes imod Sønderjylland. Vi vil synge de sønderjyske sange, fortælle historien og glæde os over en hel unik grænseegn, med gensidig respekt og forståelse mellem dansksindede og tysksindede på begge sider af grænsen.
Vi ved, at sønderjyderne helt fra hertugdømmernes tid har levet med krig og ufred. Voldsomme begivenheder har præget egnen med den store nedtur efter krigsnederlaget i 1864 og den store forløsning efter genforeningen i 1920. Det dansk-tyske grænseland er i dag præget af fred og gensidig forståelse. Der er plads til både dansksindede syd for grænsen og tysksindede nord for grænsen. Et fælles liv – et forbillede for andre grænseegne – som vi i den grad har brug for i en globaliseret verden, hvor grænser har fået en helt ny betydning.

Programmet varer ca. 2 x 45 min. gerne med en kaffepause i midten.
Vi skal bruge højskolesangbøger + et klaver. Jeg spiller selv til fællessangen.

 

Tilbage til foredragsholderne