Henrik Bækgaard
Det gælder livet! – Søren Kierkegaard – kort & godt
For Kierkegaard var det livet om at gøre, når han tænkte, skrev og levede. Foredraget vil derfor gå på jagt efter livet i Kierkegaards – og vores – univers og ridse nogle af hans centrale overvejelser op, f.eks. vedr. mennesket og dets muligheder, kærligheden og dens gerninger, fortvivlelsen og dens former, Gud og hans væsen, tiden og evigheden, krydret med stort og småt fra hans liv.
Kierkegaard er vanskelig, som livet kan være det, men altid vedkommende. Derfor kommer læseren og tilhøreren også selv i spil i mødet med ham og hans dybsindigheder. Og hvad mange måske ikke tror, så afstedkommer mødet altid træk på smilebåndet og brug af lattermusklerne via hans finurlighed og herlige humor.
Eventyr og eventyrlige forbindelser – H.C. Andersen og Kierkegaard
HC Andersen og Kierkegaard delte mere livsopfattelse end de ville være ved. Om det ægte og uægte, om det sande og falske, om den religiøse søgen, om det reflekterende menneske, om evigheden i tiden og meget mere. Aftenen består af genfortællinger af centrale eventyr vekslende med Kierkegaard-replikker i med- og modspil til eventyrdigteren.
Den store og den vægtige – Grundtvig og Kierkegaard med krydsede klinger
Grundtvig og Kierkegaard var forskellige i mange henseender. Den ene blev gammel, den anden 42 år. Den ene var stor i sin tid, den anden først 100 år senere. Den ene var gift 3 gange, den anden droppede Regine for hendes egen skyld. Den ene talte folkeligt om det største og det mindste, den anden filosoferede sig frem. Og dog var de måske mere enige i livets grundlæggende spørgsmål, end de ville være ved. En præsentation af de to herrer vil blive blandet med en dialog mellem dem. Måske opstår der en levende vekselvirkning?!
Mindre mig, mere liv – K.E. Løgstrup og hans livsforståelse
Den danske filosofs tænkning kan karakteriseres som et forstørrelsesglas, et mikroskop og et kamera med vidvinkel. For ham var livet og verden umådelig stor, forunderlig og ubegribelig.
Løgstrup var hverken maskinstormer eller fornuftsfjende. Men han kritiserede tiden og kulturen for at gøre livet og mennesket til for lidt. Når dele af moderne hjerneforskning vil reducere mennesket til et kemisk og biologisk bestemt væsen, eller mange rationalister mener at kunne indfange tilværelsen alene med fornuften, så råber Løgstrup: Se ud, se op, se mer’, giv agt, vær opmærksom!
Foredraget fremlægger på en begribelig måde, hvad der er på færde i Løgstrups univers mellem Skabelse og tilintetgørelse.
Kristendommen – en ustyrlig masse
Kan kristne tro på reinkarnation? Kan kristne gå i krig? Kan kristne slå sig løs i dette liv, eller skal man vente på det kommende? Kan kristendommens treenighed forstås? Kan en etik være kristen? Kan en kristen være fundamentalist? Kan kristendommen forstås, eller kræver kristendommen, at de troende kobler hjernen fra? Og kan man lave menneske-kopier med kristen velsignelse? Spørgsmålene er mange, og svarene endnu flere, når vi spørger, hvad kristendom er. Aftenen bliver derfor lang i den forstand, at vi kommer langt omkring – i biblen, i kirkehistorien og i teologien. Men den bliver forhåbentlig også høj og dyb – for kristendommen henter kraft i højden for at komme i dybden med tilværelsens grundlæggende spørgsmål. Ud over bibelske tekster tager foredraget livtag med nogle markante kristne skikkelsers bud på, hvad kristendom er, f.eks. Luther, Grundtvig, Kierkegaard og Løgstrup. Emneopdelt citatsamling kan evt. udleveres.
Kierkegaard og Nietzsche – om livet, Gud og andre store sager
Nietzches livsprojekt var at lade livet komme til udfoldelse i al dets storhed. Kierkegaard ville det samme. Mangfoldighed, mulighed, forunderlighed og lidenskab hyldede de begge. Forskellen mellem dem var dog markant. Den ene mente, at mennesket selv måtte bære sit liv og sætte sine værdier. Den anden troede sig båret og givet værdier fra sin Gud. Deres meninger om liv, moral, verden og Gud prøves af over for hinanden, og tilhøreren bliver udfordret på sin egen tilværelsesforståelse.
Filosofisk hjælpekit til tilværelsen – store tænkere med forstand på liv og eksistens
Kan vi egentlig lære af historiens store tænkere, når de nu alligevel er døde og borte? Hvad har deres tanker om livet med nutid og fremtid at gøre? De vidste jo hverken, hvad en computer eller internettet er for noget. Og livet forandrer sig jo ustandseligt, og ingen ved, hvad fremtiden bringer, som man siger.
Men vi ved faktisk temmelig meget om, hvad der kommer i fremtiden. Nemlig alt, hvad der altid er kommet: kærlighed og had, glæde og sorg, mening og meningsløshed, tro og fortvivlelse, fællesskab og ensomhed, værdi og værdiløshed, forunderlighed og ligegyldighed, det gode og det onde, Gud og Fanden – og meget mere af alt det, som mennesker til alle tider har erfaret.
Det er alle disse evigt aktuelle eksistentielle forhold, som de store tænkere beskæftiger sig med. Fordi livet er uophørligt aktuelt, er store tanker om det, det samme.
Foredraget giver livsmod og livsduelighed via store tanker hos store tænkere som Kierkegaard, Aristoteles, Grundtvig, Nietzsche, Løgstrup, H.C. Andersen, Storm P og mange flere.
Trosvalgenes kampplads
Ethvert menneske har en ufuldstændig viden om livet og verden. Ingen ved alt – undtagen måske en enkelt, hvis man tror på Ham. Derfor må vi beslutte os for en livsanskuelse – et grundlag, hvor ud fra vi lever vores liv og henter vores værdier, og hvor til vi sætter vores lid. Vi befinder os derfor altid på ”trosvalgenes kampplads” og udkæmper kappestrid ift. hvad vi holder for sandt. Fallibilisme er et ord for det vilkår, vi har vores tilværelse på. Det betyder, at ”jeg kan tage fejl”. En del mennesker tror imidlertid anderledes. De har en absolut tro på, at deres sandhed/livsanskuelse er evig sand og ufejlbar. Det kalder vi fundamentalisme.
Foredraget bevæger sig ind på ”trosvalgenes kampplads” for at tage livtag med, hvad vi kan slutte os til at vide, og hvad vi må beslutte os for at tro.
