Kaj Munk
Knud Tarpgaard
Ved Hørbylunde står et stenkors og fortæller på sin særegne stærke måde om Kaj Munk, der som sognepræst, digter, naturelsker og samfundsrevser er kendt langt ud over landets grænse. Der fortælles træk fra Kaj Munks levnedsløb fra barndommen på Lolland og fra tiden som sognepræst i Vedersø.

Island
Knud Tarpgaard
Et spændende besøg på sagaøen med dens helt unikke storslåede natur og en levende historie. Der fortælles træk af Islands historie, og naturligvis skal vi høre om sagaerne generelt, og sagaen om Gunløg Ormstunge fortælles i sin helhed.

Nordiske myter
Knud Tarpgaard
Fortællinger fra Nordens mytologi om verdens skabelse, Tors brudefærd, Balders død, Fenrisulven og flere af de drabelige beretninger om kampene mellem guder og jætter. Fortælling af danske sagn Sagnet om Regnar Lodbrog, Uffe hin Spage, Amled og Rolf Krake for at nævne nogle af de gamle danske sagn.

Eventyr
Knud Tarpgaard
”Der var engang …” – sådan begynder mange eventyr, hvor personerne må igennem så grueligt meget, før de kan leve lykkeligt til deres dages ende. Nogle af de folkeeventyr, der fortælles, vil være: Pimpegryden, Gråben og Jesper Næsvis.

 

Tilbage til foredragsholderne