Grundtvig så det Rung’er
– om Grundtvig og salmesangen og melodierne, der ikke kunne følge med
Grundtvig skrev nye salmer til hver eneste gudstjeneste i Vartov. Produktionen var så stor, at komponisterne ikke kunne følge med. Grundtvig digtede derfor på melodier, han kendte, og gerne nogle, hvor tempoet på salmesangen blev sat op. ”Blomstre som en rosengård” blev første gang sunget på ”I en kælder sort som kul”, og ”Op, dog Zion, ser du ej” på ”Jyden, han er stærk og sej”. Komponisten A.P. Berggreen døbte det Vartov-galoppaderne, og det var ikke venligt ment. Henrik Rung derimod var mere begejstret. Grundtvigs salmer og hans lancering af dem udfordrede samtidens komponister. Kunne man f.eks. bruge folkemelodistof som fundament for melodier til nye salmer? Diskussionen fik Henrik Rung og A.P. Berggreen til at ryge i totterne på hinanden.
Foredraget fortæller en sjælden historie fra produktionsværkstedet af de 1800-talssalmer, der viste sig så slidstærke, at vi fortsat synger dem – og slet ikke kan undvære dem.

Hvor ordene ikke rækker, tager tonerne over
kirken og musikken
Musik og åndsliv hører uløseligt sammen, og der har i århundreder været en frugtbar treenighed mellem kirke, tro og musik. I foredraget tager vi rejsen fra den gregorianske sang, som med den katolske kirke forenede Europa i middelalderen, videre over Luther som musiker til Grundtvigs betydning for salmemelodierne i 1800-tallet. Også Søren Kierkegaards forhold til Mozart og hans opera ”Don Juan” kommer vi ind på. Hvad har musikken betydet op gennem historien? Hvad er det, musikken kan udtrykke, som rækker ud over det talte ord?

Guldaldercauseri
et møde med knægte, komponister, koner og andre kunstnere
Foredraget er et hæsblæsende besøg i en tid, som stadig har indflydelse på os i dag, vores levevis og vore holdninger. Vi starter vores møde med guldalderen i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, der udgjorde en stor del af Københavns centrum, dét København, der lå inden for voldene med 120.000 indbyggere, stinkende og fuld af smittefarer. Kæresterier på kryds og tværs og ægteskaber mellem ældre kunstnere og ganske unge piger – sådan indleder vi den romantiske periode, der kaldes guldalderen. Men så venter et møde med guldalderens kunst, musik og store personligheder, bl.a. Bertel Thorvaldsen, H.C. Andersen og N.F.S. Grundtvig.
Den danske guldalder (1800 – ca. 1830) markedsfører stadig Danmark på: Kierkegaard i Japan, H.C. Andersen og Den lille Havfrue i Kina. Og Grundtvigs tekster oversættes til engelsk.

Dronningens gobeliner
– om Danmarks historie vævet i et kunstnerisk udtryk
Danmarks og kongernes historie gennem 1000 år er skildret gennem Bjørn Nørgaards fortolkning i Dronningens gobeliner, som hænger i Riddersalen på Christiansborg. Et storslået kunstværk, som det tog 11 år at færdiggøre. Vi ser gennem Bjørn Nørgaards briller på udvalgte motiver, hører om historien, ser billeder og baggrund. Et på alle måder farverigt foredrag.

Carl Nielsen
– en stor musikalitet
I 2015 var det 150 år siden, vores store danske komponist Carl August Nielsen blev født i Sortelung på Fyn. Han skrev ”Min fynske barndom”, måske den smukkeste bog om musikalitet, om taknemmelighed ved at eksistere, om ydmyghed, om livsglæde. Bogen er lille; men indholdet er stort. Mange sange i højskolesangbogen er sat i musik af Carl Nielsen. Det er sjovt og interessant at se, hvorledes Carl Nielsen rammer Grundtvigs og de andre guldalderdigteres grundtone i deres tekster. Carl Nielsen rammer lige ind i teksterne – næsten 100 år efter, de blev til. Det ser vi nærmere på i dette hyldestforedrag til Carl Nielsen.

Syng dig glad
– højskolesangbogen i fortælling og sang
Det er godt at synge, og det er dejligt at synge sammen. Hvem skændes efter en god sang? Med højskolesangbogen gennemlever vi vores fælles historie. Vi sang de samme sange i skoletiden, vi har de samme erindringer, og vi kan sammen huske stemningen fra morgensang med klassen, klasselæreren og skoleinspektøren. I sangene finder vi tekster, der fortæller deres egne historier. Foredragsholderen spiller både efter ønsker og opfordring, men kan også tilrettelægge en fælles sangstund med linje, rød tråd, stemning og mening, f.eks. årstidernes sange og salmer: ”Den kedsom vinter gik sin gang”, ”Lysfyldt morgen, til marven kold”, ”Velkommen, lærkelil”, ”Det er forår. Alting klippes ned”. Eller ”Grundtvig og højskolesangbogen”. Vi skal synge og glæde os over vores fælles kulturarv: fællessangen. Undervejs standser vi op: Hvad handler sangene om? Hvorfor er melodierne langtidsholdbare?

Musikalitet
– musik og identitet
Det første, det ufødte barn hører i moders liv, er hjerteslaget, pulsen, rytmen – livets rytme. Det sidste, den døende hører, er vores stemmer, lydene omkring os … musikken – livets musik. Alle mennesker har en musikalitet, en fornemmelse ikke bare for rytme, melodi og harmoni, men for en musikalsk tilgang til livet og livets udfordringer. Til det menneskelige udtryk, til kommunikation. ”At være musikalsk” er ikke bare et spørgsmål om at kunne synge rent eller være god på et dansegulv – musikalitet er en måde at være i verden på. Det er det, dette foredrag handler om.

Tilbage til foredragsholderne