Faldt Dannebrog ned fra himlen i 1219?
Sagnet siger, at Dannebrog faldt ned fra himlen i 1219 under slaget ved Lyndanise i det nuværende Tallinn i Estland. Dannebrog med sit hvide kors på rød bund er et korsfarerbanner og har sin oprindelse i korstog i Østersøområdet i begyndelsen af 1200-tallet.
Dannebrog betyder ”Danernes fane” og er verdens ældste nationalflag. Flaget har været i almindeligt brug siden senmiddelalderen.
I de seneste århundreder har danskerne benyttet mange lejligheder til at synge om Dannebrog, og vi skal se på nogle af sangene, bl.a. ”Der er ingenting, der maner”, ”Vaj højt, vaj stolt og frit vort flag”, ”Fra himlen er du faldet” og ”Højt fra træets grønne top”, ligesom vi går på jagt i Højskolesangbogen efter sange, der har Dannebrog i kikkerten ligesom ”Jeg elsker de grønne lunde” i 8. vers: ”Men end er der sang i skoven, højt bølger det røde flag …”.
Som chefdirigent for 1. Regiment Danske Livregiment Soldaterforenings Sangkor har Pia Dahl hvert år i 12 år fejret valdemarsdag den 15. juni på Kastellet i København. Fortællinger om dette årligt tilbagevendende arrangement og hendes oplevelser som korleder på Kastellet vil indgå i foredraget.

40 år på arbejdsmarkedet. Musik. Formidling. Ledelse. Og atter … musik!
Pia begyndte at spille blokfløjte, inden hun kom i skole. Hun var på rejser med Radiopigekoret til Østeuropa og andre lande i 1960’erne, – med sit blokfløjteorkester. Siden uddannede hun sig som blokfløjtespiller ved Musikkonservatoriet i Århus og ved prof. F. Conrad i Tyskland.
Dermed blev blokfløjten fundamentet for hele Pias arbejdsliv og identitet. Men det er brødløst at være blokfløjtespiller i et lille land. Og blokfløjten har derfor også kun været et livsfundament, men ikke en indtægtskilde som sådan.
Adjunkt. Musikskolelærer. Musikskoleleder. Generalsekretær. Studiechef. Kulturchef. Organist. 5 uddannelser: Diplomeksamen. Statsprøvet Musikpædagog. Cand.pæd.mus. Organist fra Kirkemusikskolen. Herudover en toårig lederuddannelse fra tidligere Københavns Erhvervscenter. Altid med musikken og blokfløjten ”i baglommen”.
Et arbejdsliv i medgang og modgang, i glæde og kamp. Og det er ikke slut endnu. Pia går ikke på pension, – med en uddannelse fra 2011 er det naturligt at fortsætte ufortrødent. En privilegeret tilværelse, som Pia gerne vil dele, – blandet op med de sange fra højskolesangbogen, Pia holder mest af, og selvfølgelig indrammet af virtuos musik på forskellige blokfløjter.
Et foredrag, som mange måske kan spejle sig i, – og som man kan blive glad og bekræftet af at lytte til.

Luther og reformationen – hvordan lød det?
1500-tallet er et århundrede med megen udvikling, store ændringer for den vestlige civilisation og mange nye opdagelser. Jordens bevægelse om solen, vejen syd om Afrika og Amerika blev opdaget.
Mennesket satte sig i centrum som individ, bogtrykkerkunstens opfindelse i slutningen af 1400-tallet slog igennem med fuld betydning, og med et nyt klangideal voksede et krav om velklang og harmoni, og en idiomatisk skrivemåde så dagens lys, – idiomatisk, særegen for de enkelte instrumenter.
I løbet af 1500- og 1600-tallet kulminerede renæssancens musik i Europa, og allerede i slutningen af 1590’erne skrev Monteverdi de første operaer, og barokken tog sin begyndelse.
Luther mente, at musikken er Guds bedste gave til mennesket, fordi musikken kan røre det menneskelige hjerte. For Luther er musikkens kraft forbundet til det talte ords magt. Vi finder ikke skrifter fra Luther, hvor han diskuterer musikkens effekt på følelserne; men han forudsætter, at musikken påvirker os umiddelbart.
Reformationen kom til at skabe sin egen kirkelige tradition. Betydningen af, at Luther satte modersmålet, fællessangen/salmesangen i centrum, fik afgørende betydning for den udvikling, vi kender resultatet af i dag, nemlig salmesangens betydning i vores gudstjeneste.
I foredraget vil vi se på Luthers holdning til musik, reformationens betydning for kirkemusikken og udviklingen gennem 1500- og 1600-tallet i den vesteuropæiske musik.
Står der et klaver/flygel til rådighed, vil et par salmer og musikeksempler indgå i foredraget.

Dansk Vestindien nu og før
– en markering af 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer til USA 1917.
Danmarks kolonisation og slavehandel fra ca. 1650 til ca. 1850 er et sort kapitel i vores historie. Samtidig med at Frederik IV tog på lystrejse til Italien i starten af 1700-tallet, samtidig med at Struensee forsøgte at reformere Danmark på vegne af Christian VII omkring 1770, og samtidig med at Frederik VI spadserede ved Frederiksberg Slot med fruen under armen efter de store nederlag til England i starten af 1800-tallet, sejlede indflydelsesrige danske købmænd og politikere slaver mellem Afrika og Vestindien. Slaverne var stuvet sammen som tændstikker i æsker på den lange sørejse, og dødeligheden var tårnhøj. I ”Paradis” blev de ikke spist, som mange af dem troede, de ville blive. De blev ydmyget, pint og plaget.
Pia Dahl har beskæftiget sig indgående med Danmark i 1600-, 1700- og 1800-tallet, og interessen for Dansk Vestindien og forholdene derude har ført hende både til studier og til en rejse derud. Foredraget er en sammenfatning af historiske kendsgerninger krydret med billeder og fortælling fra øerne i dag. Foredraget varer 50 min. + 40 min., altså 90 min. + en indlagt pause.

Dronningens gobeliner. Om Danmarks historie i et kunstnerisk udtryk
Danmarks og kongernes historie gennem 1000 år er skildret gennem Bjørn Nørgaards fortolkning i Dronningens gobeliner, som hænger i Riddersalen på Christiansborg. Et storslået kunstværk, som det tog 11 år at færdiggøre. Vi ser gennem Bjørn Nørgaards briller på udvalgte motiver, hører om historien, ser billeder og baggrund. Et på alle måder farverigt foredrag.

Søren Kierkegaard og Don Juan
Fra Kierkegaards ”Enten-Eller”, citat: ”… hør, hør, hør Mozarts Don Juan … af alle sanser holder jeg mest af hørelsen”. Kierkegaard er ikke opera-elsker, men Mozart-elsker. Han skrev bl.a.: ”Jeg er som en ung pige forelsket i Mozart, og jeg må have ham til at stå øverst, hvad det end koster …” Vil man ikke føje Kierkegaard deri, vil han (citat): ”… danner jeg min egen sekt, der ikke blot sætter Mozart øverst, men slet ingen anden har end Mozart”! Det handler foredraget om.

Guldaldercauseri. Fra stinkende storby til mødet med komponister og andre kunstnere
Vi starter vores møde med guldalderen i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, der udgjorde en stor del af Københavns centrum, dét København, der lå inden for voldene med 120.000 indbyggere, stinkende og fuld af smittefarer. Kæresterier på kryds og tværs og ægteskaber mellem ældre kunstnere og ganske unge piger … sådan indleder vi den ellers romantiske periode, der kaldes ”guldalderen”. Men så venter på den anden side et næsten personligt møde med bl.a. Bertel Thorvaldsen, H.C. Andersen og N.F.S. Grundtvig. Med kunsten og med musikken. Et hæsblæsende besøg i en tid, som på mange måder stadig har indflydelse på os, vores levevis og vore holdninger.

Guldalder uden forgyldning. Kvinderne og alle de andre
Lejlighedssangen fra 1948 af Alma Høyer ”Da Oldemor så ung og glad i verden kikked’ ud” lægger vi ud med for at se gennem vores 2016-briller via 1948 tilbage til 1800-tallet.
”Den danske guldalder” regner vi til perioden ca. 1800 – ca. 1830, eller er den slut? Vi markedsfører stadig Danmark på Kierkegaard i Japan, H.C. Andersen og Den lille Havfrue i Kina. Grundtvigs tekster oversættes til engelsk … vores kærlighedsværdier og anden dannelse i dag er ikke mindst præget af Grundtvig, men også af en ublodig ”revolution” fra enevælde til demokrati, i 1700- og 1800-tallet.
Foredraget handler om idealer, kvindeidealer og kvindens vilkår på forskellige sociale niveauer før/under/efter 1800-tallet med særligt fokus på den danske guldalder.
Om høj og lavkvinde og de store, kendte mænds kvinder, således Kierkegaards forlovede, Grundtvigs hustruer, Johanne Louise Heibergs ægteskab med Johann Ludvig Heiberg, livet i Bakkehuset og meget mere.

”Babushka”. Kvindeskæbner
En babushka er en bedstemor på russisk. Men det er også en dukke, nemlig en dukke med flere ens dukker inden i hinanden. Og frem for alt en dukke, der ikke kan vælte. Om kvindeskæbner mellem 1774 og 1974. Fortællinger i og om vores fælles erindringer, stemninger, modgang, satire, børnefødsler, moralbegreber og dilemmaer. Kan du huske … Emilie, Johanne, Krestiane, Sylvia, Pia og Barbara i glæde og sorg, i medgang og modgang?

Kalkmalerier med særligt fokus på kirker på Møn og Lolland
Elmelundeværkstedet har sat sit præg på kirkerne på Møn. Men ikke mindre end 38 kirker fra Djursland til det sydlige Lolland bærer præg af dette værksteds fantastiske kunst fra slutningen af 1400-tallet/begyndelsen af 1500-tallet. Historier skulle gennem disse ”tegneserier” belære en befolkning, der ikke kunne læse, og som heller ikke forstod de latinske gudstjenester. Der er meget at læse i kalkmalerierne, om tro og overtro, om formaning og moralisering, og om frygt. Kalkmalerier er som en spændende rejse til vore forfædres liv, vilkår og livsopfattelser. Foredraget sættes i et musikalsk perspektiv: Hvordan lød der udenfor og indenfor i kirken, da disse kalkmalerier knapt var tørre?

Carl Nielsen
I 2015 var det 150 år siden, vores store danske komponist Carl August Nielsen blev født i Sortelung på Fyn. Han skrev ”Min fynske barndom”, måske den smukkeste danske bog om musikalitet, om taknemmelighed ved at eksistere, om ydmyghed, om livsglæde. Bogen er lille; men indholdet er stort. Mange sange i højskolesangbogen er sat i musik af Carl Nielsen. Det er sjovt og interessant at se, hvor mange gange Carl Nielsen rammer Grundtvigs grundtone i sine tekster. Grundtvig blev født i 1783; så de to har aldrig mødt hinanden. Alligevel rammer Carl Nielsen mange gange lige ind i Grundtvigs tekster, – det vil vi se nærmere på i dette hyldestforedrag til Carl Nielsen.
Klaver og højskolesangbøger skal være til rådighed.

Syng dig glad
Det er godt at synge, og det er dejligt at synge sammen. Hvem ”skændes” efter en god sang? Nej vel! Med Højskolesangbogen gennemlever vi vores fælles historie. Vi sang de samme sange i skoletiden, vi har de samme erindringer, og vi kan sammen huske stemningen fra morgensang med klassen, klasselæreren og skoleinspektøren. I sangene finder vi tekster, der fortæller deres egne historier. Pia Dahl spiller både efter ønsker og opfordring, men kan også tilrettelægge en fælles sangstund med linje, rød tråd, stemning og mening, f.eks. årstidernes sange og salmer: ”Den kedsom vinter gik sin gang”, ”Lysfyldt morgen, til marven kold”, ”Velkommen lærkelil”, ”Det er forår. Alting klippes ned”. Eller ”Grundtvig og Højskolesangbogen”. Vi skal synge og glæde os over vores fælles kulturarv: fællessangen. Men vi skal også lige standse op: Hvad handler sangene om? Hvorfor er melodierne langtidsholdbare?
Klaver og højskolesangbøger skal være til rådighed.

Musikalitet – er det noget, der kommer os alle ved? Krydret med Gittes monologer
Det første, det ufødte barn hører i moders liv, er hjerteslaget, pulsen, rytmen, livets rytme. Det sidste, den døende hører, er vores stemmer, lydene omkring os … musikken, livets musik. Alle mennesker har en musikalitet, en fornemmelse ikke bare for rytme, melodi og harmoni, men for en musikalsk tilgang til livet og livets udfordringer. Til det menneskelige udtryk, til kommunikation. ”At være musikalsk” er ikke bare et spørgsmål om at kunne synge rent eller være god på et dansegulv – musikalitet er en måde at være i verden på, og det vedkommer os alle. Det er det, dette foredrag handler om.

Indblik og overblik. Musikkens historie set gennem blokfløjter
Musikkens historie er ikke en darwinistisk proces, hvor det primitive var i gamle dage, og så blev musikken bedre og bedre, mere og mere civiliseret. Slet ikke. Få overblik over – og indblik i – de forskellige epoker i musikkens historie. På en enkel, engageret og medrivende måde gennemgår Pia de forskellige epoker. Med blokfløjter i alle størrelser og former tilbyder Pia en fortællekoncert, som er både lærerig, fornøjelig og uforglemmelig. Musik fra forskellige tider og steder, musik med vidt forskellige udtryk, klangfarver og stemninger. Nogle hyggelige timer med verdens ældste musikinstrument – næstefter trommen?

Koncert med fortællinger. 10 blokfløjter og 1 blokfløjtespiller
Hvor mange blokfløjter har Pia Dahl? Det ved hun knapt selv. Men de ti bedste og mest forskellige i hele samlingen får lov at komme med til denne spændende musikfortælling. Den største er nærmest på størrelse med Pia selv, og den mindste bor i hendes dametaske. Pia fortæller om blokfløjterne, ”urinstrumentet”, og hun viser os forskellen på klange, muligheder, vaner og traditioner. Der er folkemusik på programmet og musik fra forskellige tider. Pia siger: Ude på Liselund Slot på Møn sad amtmand Calmette og hans Lise, efter de havde anlagt slot, kinesisk hus, norsk hus og den dejligste have i verden. Hvilken musik lyttede de til, når de sad i det kinesiske hus og nød eftermiddagsteen – dér i 1700-tallet? Vi kan jo gætte.

Hvad musikken kunne udrette. Familiekrønike
1954-1967 … fra lejlighed til hus, fra fattige kår til det nye borgerskab efter 2. verdenskrig. Trikotagehandler. Fra knallert og cykel til Dauphine, Anglia, Volvo, Volvo Amazone, Volvo 444, til sommerhus, ung pige i huset, strygefrie skjorter, faste gulvtæpper, teaktræsmøbler, bil nr. 2 Jalta, camping i Harzen, Venedig og de norske fjelde. Familie Journalen om tirsdagen. Øl og snaps om fredagen. Til afgrunden.
En solstrålehistorie om følgerne af en opvækst med en manio-depressiv far.
Stjerneskud. Solstrejf. Store oplevelser. Smuk musik.
Opvækst. Selvmord. Vanskelige år. Karriere. Nedture. Modgang. Medgang. Udholdenhed. Mørke. Lys. Med musikken og blokfløjten som guideline. En livsbekræftende fortælling om at gøre en forskel, så hjerne og hjerte kom på bølgelængde. Man bliver både forpustet og opløftet af denne medrivende rejse.

De levendes land. En poetisk-musikalsk fortælling om Grundtvig
– Dette foredrag holdes af Pia Dahl og Erik Lindsø i fællesskab
Erik Lindsø fortæller, og Pia Dahl indrammer historien med stemningsfulde toner fra forskellige blokfløjter. Sammen fortæller de med ord, toner og fællessang en både smuk, sjov og bevægende historie om den poetiske Grundtvig. Grundtvig var verdensmester i sangskrivning. Ingen har skrevet flere salmer og sange end ham. For Grundtvig var det vigtigere at have noget på hjerte end noget på hjerne. Han advarede imod at lade ”hjertet overstemmes af hjernespind hos mænd”. Poesien er hjertesproget, og kun på det sprog kan man udtrykke, hvad der betyder mest. Derfor er Grundtvigs tanker om hjem og skole, folk og folkelighed, politik og samfund, kirke og kristendom ofte udtrykt i digte og på vers, der kan synges.

Middelalderhistorier, middelalderkvinder og middelaldermusik
– Dette foredrag holdes af Pia Dahl og Jessie Adamsen i fællesskab
Middelalder – pest, bylder, død, mørke, krig og hekse. Sådan tænker mange, når vi taler om ”middelalder”. Men sådan oplever Jessie og Pia det ikke. Udklædt som kvinder i middelalderen fortæller Jessie og Pia levende og medrivende om tidens udfordringer, muligheder, vilkår og udvikling i Danmark og resten af Europa. Magtforhold, helbredende urter, heksebrændinger, musik og religionens betydning gennem farverige kalkmalerier er noget af indholdet i denne fortælling, – fra dengang. Foredraget krydres med musikeksempler på kohorn, blokfløjter og håndtrommer.

 

Tilbage til foredragsholderne