Carl Nielsen
– en lille mand, stor musikalitet
I 2015 var det 150 år siden, vores store danske komponist Carl August Nielsen blev født i Sortelung på Fyn. Han skrev ”Min fynske barndom”, måske den smukkeste danske bog om musikalitet, om taknemmelighed ved at eksistere, om ydmyghed, om livsglæde. Bogen er lille; men indholdet er stort. Mange sange i højskolesangbogen er sat i musik af Carl Nielsen. Det er sjovt og interessant at se, hvorledes Carl Nielsen rammer Grundtvigs og de andre guldalderdigteres grundtone i deres tekster. Carl Nielsen rammer lige ind i teksterne, næsten 100 år efter de blev til. Det ser vi nærmere på i dette hyldestforedrag til Carl Nielsen.

Klaver og højskolesangbøger skal være til rådighed.


Derfor kan musik gøre dig glad i låget

– om musikken som glædesformidler
At musik kan øge vores glæde og velvære, har man vidst gennem århundreder. Men det er et mysterium, hvordan musik udløser vores belønningssystem, og hvorfor musik kan få hårene til at rejse sig. Forskere har studeret og studerer til stadighed, hvilke faktorer der spiller ind. Luther var optaget af fællessangens betydning. Den katolske kirke var optaget af, om den gode, den flerstemmige musik tog fokus fra budskabet i kirken. Grundtvig producerede salmer til fællessang under gudstjenesterne i et tempo, så komponisterne ikke kunne følge med. Kierkegaard ville give sin højre arm for at kunne skrive musik som Mozarts til operaen Don Juan. Musikkens nærmest dæmoniske virkning har altid optaget os. I foredraget bevæger vi os fra sang ved kuvøsen til en sidste dans – en hyldest til musikken gennem tiderne og musikken gennem livet.


Dronningens gobeliner

– om Danmarks historie vævet i et kunstnerisk udtryk
Danmarks og kongernes historie gennem 1000 år er skildret gennem Bjørn Nørgaards fortolkning i Dronningens gobeliner, som hænger i Riddersalen på Christiansborg. Et storslået kunstværk, som det tog 11 år at færdiggøre. Vi ser gennem Bjørn Nørgaards briller på udvalgte motiver, hører om historien, ser billeder og baggrund. Et på alle måder farverigt foredrag.


Grundtvig så det Rung’er
– om Grundtvig og salmesangen og melodierne, der ikke kunne følge med
Grundtvig skrev nye salmer til hver eneste gudstjeneste i Vartov. Produktionen var så stor, at komponisterne ikke kunne følge med. Grundtvig digtede derfor på melodier, han kendte, og gerne nogle, hvor tempoet på salmesangen blev sat op. “Blomstre som en rosengård” blev første gang sunget på “I en kælder sort som kul”, og “Op, dog Zion, ser du ej” på “Jyden, han er stærk og sej”. Komponisten A.P. Berggreen døbte det Vartov-galoppaderne, og det var ikke venligt ment. Henrik Rung derimod var mere begejstret. Grundtvigs salmer og hans lancering af dem udfordrede samtidens komponister. Kunne man f.eks. bruge folkemelodistof som fundament for melodier til nye salmer? Diskussionen fik Henrik Rung og A.P. Berggreen til at ryge i totterne på hinanden. Foredraget fortæller en sjælden historie fra produktionsværkstedet af de 1800-talssalmer, der viste sig så slidstærke, at vi fortsat synger dem – og slet ikke kan undvære dem.


Guldaldercauseri

– Et møde med knægte, komponister, koner og andre kunstnere
Foredraget er et hæsblæsende besøg i en tid, som stadig har indflydelse på os i dag, vores levevis og vore holdninger. Vi starter vores møde med guldalderen i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, der udgjorde en stor del af Københavns centrum, dét København, der lå inden for voldene med 120.000 indbyggere, stinkende og fuld af smittefarer. Kæresterier på kryds og tværs og ægteskaber mellem ældre kunstnere og ganske unge piger – sådan indleder vi den romantiske periode, der kaldes guldalderen. Men så venter et møde med guldalderens kunst, musik og store personligheder, bl.a. Bertel Thorvaldsen, H.C. Andersen og N.F.S Grundtvig. Den danske guldalder (1800-ca. 1830) markedsfører stadig Danmark på: Kierkegaard i Japan. H.C. Andersen og Den lille Havfrue i Kina. Grundtvigs tekster oversættes til engelsk.


Syng dig glad

– Højskolesangbogen i fortælling og sang
Det er godt at synge, og det er dejligt at synge sammen. Hvem skændes efter en god sang? Med Højskolesangbogen gennemlever vi vores fælles historie. Vi sang de samme sange i skoletiden, vi har de samme erindringer, og vi kan sammen huske stemningen fra morgensang med klassen, klasselæreren og skoleinspektøren. I sangene finder vi tekster, der fortæller deres egne historier. Pia spiller både efter ønsker og opfordring, men kan også tilrettelægge en fælles sangstund med linje, rød tråd, stemning og mening, f.eks. årstidernes sange og salmer: ”Den kedsom vinter gik sin gang”, ”Lysfyldt morgen, til marven kold”, ”Velkommen lærkelil”, ”Det er forår. Alting klippes ned”. Eller ”Grundtvig og Højskolesangbogen”. Vi skal synge og glæde os over vores fælles kulturarv: fællessangen. Undervejs standser vi op: Hvad handler sangene om? Hvorfor er melodierne langtidsholdbare?

Klaver og højskolesangbøger skal være til rådighed.


Tonens himmelstige
– om sangen og fællessangen i kirken
Med tre nedslag – pave Gregor, Luther og Grundtvig – ser vi på, hvordan den musikalske udvikling har præget og stadig præger vores opfattelse af kirken.
Gregor 1. den Store (pave fra år 590-604) lagde navn til den gregorianske sang, som vi kender helt op til i dag. Han prægede udviklingen af liturgi og salmesang i hele Europa.
En anden, der har sat sig afgørende spor, er Luther. Hans holdning til musik og fællessang har haft enorm betydning for salmesangen i den danske folkekirke.
Grundtvig har som vores største salmedigter sat sit helt eget præg på den danske folkekirke og kirkeliv generelt. Han producerede tekster så hurtigt, at komponisterne ikke kunne følge med. De kom samtidig i åben strid om melodiernes grundtone og musikalske stemning. Hvad skulle der til, for at en salmemelodi stemte sindet på den rigtige måde.

Klaver og højskolesangbøger skal være til rådighed.

Tilbage til foredragsholderne