På kibbutz i Israel
Søren Iraelsen
Da jeg var ung, var jeg på en tre måneders tur til Israel. Jeg rejste hjemmefra først i maj sammen med en gruppe på 40. Fra København til Venedig rejste vi med tog, og fra Venedig sejlede vi til Haifa. Skibet lagde dog ind i en del havne på turen, i Jugoslavien og Grækenland.
Vi kom til Haifa en tidlig morgen, og så gik turen op gennem Galilæas bjerge til den nordlige grænse, til kibbutz Dan, hvor jeg var de næste to og en halv måned.
Kibbutzen drives ligesom en andelsforening, med generalforsamlingen som øverste myndighed. Der holdes generalforsamling en gang om ugen, og her kan enhver komme med deres problemer, og man kan diskutere og stemme om problemer, der er kommet på bane i ugens løb.
Til den daglige ledelse er der valgt en bestyrelse på 4-5 medlemmer med en formand i spidsen.
Jeg havde et par lærerige og fornøjelige måneder i Israel, dels i kibbutzen og dels på ture rundt i landet, hvor der er mange interessante ting at se og opleve.

Flygtningen i Tanzania
Søren Iraelsen
”Hug – hug.” Det er en af mine naboer, der er ved at fælde et træ. Han har travlt med at få ryddet sin jord, inden regntiden kommer. Det er søndag, den første søndag i oktober. Jeg har sovet længe i dag og ikke bestilt noget; men det er også rart at dase en gang imellem. Lidt har jeg dog foretaget mig; jeg har sået gulerødder og kål. Petroleumslampen oser! Der er en særlig hygge ved den petroleumslampe; men lyset er ikke særlig godt at skrive ved.
Men tilbage til min nabo. Han flygtede her til Tanzania fra Mozambique for ca. et halvt år siden. Han flygtede med tomme hænder og var længe undervejs, inden han nåede hertil. Her fik han mad og klæder, og han fik hurtigt, ved andres hjælp, bygget sig en hytte.
Det er meget godt, at han får alting; men det er snart slut. Han har fået at vide, at fra næste høst bliver rationen skåret ned til det halve, og om halvandet år vil det helt være slut med hjælp. Derfor har han travlt med at få gjort sin mark klar til såning.
Hans børn kan snart glæde sig til at skulle i skole, og skolen kommer endda til at ligge lige ved siden af hans hus. Det lille hospital, som også snart bliver bygget, kommer også til at ligge lige ved.

Tilbage til foredragsholderne